Unfinished Stories (Uafsluttede fortællinger), 2012
9-Channel sound installation
(Danish, Arabic & Turkish)
duration: 18 min, 22 min, 20 min

 

 
1/3
 

Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories), 2012

The sound installation Unfinished stories takes its point of departure in more than twenty hours of interviews with women from the nine areas of Vollsmose - an area in Denmark labeled as a ghetto due to high unemployment and a large immigrant population. Conversations about belonging, present and past have been transformed into a script and recorded as a voice over. The voice of the narrator creates new narratives from different perspectives. It is a rare opportunity to enter personal universes, which become universal by dissolving the position of the individual.  In the sound installation three composed electronic soundscapes mixed with real sounds from the area appear as intermissions in the work. The sound pieces are interpretations of the three different architectual styles of Vollsmose.

Sound design and recordings: Ask Kæreby
Speak (Danish): Birgitte Holmsteen
Speak (Turkish): Sengül Özokcu
Speak (Arabic): Claude Awad
Text and idea: Maj Hasager

 

The project is commisioned by Vollsmose Cultural Centre and supported by the Danish Arts Council. The sound installation has been installed at Vollmose Cultural Centre and The Immigrant museum, Farum, DK.

 

Excerpt of script for the sound piece Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories) in Danish:

 

Jeg tænder en cigaret og lader lyden af flammen i tændstikken fylde en stund.

Blikket vandrer rundt langs billederne med børn der smiler ud i rummet, som står på reoler, og borde.

 

(Stemmer i kor)

Jeg er fra Libanon

Jeg er fra Tyrkiet

Jeg er fra Polen

Jeg er fra Holland

Jeg er fra Afghanistan

Jeg er fra Iran

Jeg er fra Kosovo

Jeg er fra Færøerne

Jeg bor i Danmark

 

(de to yderste miljøer/lydspor fader ind og ud)

 

Piger skal ikke gå i skole, sagde min far. Jeg ventede hver dag på at min lærer skulle komme og hente mig tilbage til skolen efter jeg var blevet taget ud. Fra jeg var ni år til jeg var sytten, og så gav jeg op. Hun kom aldrig.

Vandringer i aften-mørket langs den indre sti ved mosen – flere kvinder går foran mig i grupper, og en umiddelbar varme stiger op i mig – jeg går videre og lyden af mine skridt mod grus fortættes

Nu er det anderledes – jeg er den som kan begå mig både inde i mosen og udenfor Vollsmose – jeg tilpasser mit sprog, og har skabt en position for mig selv så nu er der ingen som peger fingre længere.

Jeg føler mig mest hjemme i musikkens verden. Hvis jeg har musik kan jeg lukke alt ude – jeg eksisterer ikke. I alle de år hvor jeg blev mobbet i skolen var mit værelse min verden.

 

Jeg har stadig min accent efter alle de år.