Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories), 2012

Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories), 2012

IMG_2221_small-rammw

Picture 3 of 3


 

Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories), 2012
Sound installation

The sound installation Uafsluttede fortællinger (Unfinished stories) takes its point of departure in more than twenty hours of interviews with women from the nine areas of Vollsmose—a suburb of Odense, Denmark labelled a ghetto due to high unemployment and a large immigrant population. Conversations about belonging, the present, and the past were transformed into a script and then recorded as a voice-over, creating new narratives from different perspectives. This work offers a rare opportunity to enter personal universes, which become universal by dissolving the position of the individual. Alongside the narratives, three electronic soundscapes mixed with real sounds recorded in the area appear as intermissions. These sound pieces are interpretations of the three different architectural styles of Vollsmose.

Sound design and recordings: Ask Kæreby
Voice (Danish): Birgitte Holmsteen
Voice (Turkish): Sengül Özokcu
Voice (Arabic): Claude Awad
Text and concept: Maj Hasager

The project was commissioned by the Vollsmose Cultural Centre and supported by the Danish Arts Council.

Excerpt of the script in Danish:

Jeg tænder en cigaret og lader lyden af flammen i tændstikken fylde en stund.
Blikket vandrer rundt langs billederne med børn der smiler ud i rummet, som står på reoler, og borde.
(Stemmer i kor)
Jeg er fra Libanon
Jeg er fra Tyrkiet
Jeg er fra Polen
Jeg er fra Holland
Jeg er fra Afghanistan
Jeg er fra Iran
Jeg er fra Kosovo
Jeg er fra Færøerne
Jeg bor i Danmark
(de to yderste miljøer/lydspor fader ind og ud)

Piger skal ikke gå i skole, sagde min far. Jeg ventede hver dag på at min lærer skulle komme og hente mig tilbage til skolen efter jeg var blevet taget ud. Fra jeg var ni år til jeg var sytten, og så gav jeg op. Hun kom aldrig.
Vandringer i aften-mørket langs den indre sti ved mosen – flere kvinder går foran mig i grupper, og en umiddelbar varme stiger op i mig – jeg går videre og lyden af mine skridt mod grus fortættes
Nu er det anderledes – jeg er den som kan begå mig både inde i mosen og udenfor Vollsmose – jeg tilpasser mit sprog, og har skabt en position for mig selv så nu er der ingen som peger fingre længere.
Jeg føler mig mest hjemme i musikkens verden. Hvis jeg har musik kan jeg lukke alt ude – jeg eksisterer ikke. I alle de år hvor jeg blev mobbet i skolen var mit værelse min verden.

Jeg har stadig min accent efter alle de år.

majhasager